Forsvar for stor salamander / Kristina Stoltz

Denne tale holdt jeg til en demonstration ude på Amager Fælled den 11. marts 2021 i kampen for at standse opførelsen af et stort byggeri. Lærkesletten på Amager Fælled var et fredet område, som man har affredet igen, da man for at finansiere den gæld som Københavns kommune har akkumuleret i forbindelse med metrobyggeriet, vil bygge en ny by – Fælledby. Lærkesletten er det eneste sted i København, hvor lærken yngler og bygger rede. Desuden bor den truede og fredede art, stor vandsalamander ude på sletten. En art som ifølge EU-habitatdirektivet ikke må fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Dette er et forsvar for stor vandsalamander og for alt liv på jorden

At vågne en dag på ryggen af en drage og flyve ud over skovene. Sådan er det måske at blive født. En skræmmende blodig kamp mellem liv og død, inden vi kastes op på ryggen af det fabeldyr, der ridder os, flyver os hen over svimlende vidder. Vi snapper efter vejret og lander på vores mødres bryst. Alle vi arter på jorden. Jeg forestiller mig, at vi har set det hele i det uendelige sekund på ryggen af den drage, i dens øje, i dens skællede hud, der tilhører og udspringer af alt andet liv, ligesom vi selv gør det. Jeg forestiller mig, at vi på den overfart der står i forbindelse med alt andet liv i luften, i vandet, i jorden, at vi i det uendelige sekund, bliver en integreret del af den historie, som er jordens. Og så lander vi på vores mødres bryst, bliver individer, der skal lære det hele på ny, den verden vi er dumpet ned i. Vi starter forfra med den dybe viden om vores ophav i vores inderste krop, dragens vinger, dens øje og dens skællede hud, den fantasi, der udspringer af at findes og indgå, af at se og høre, af at sanse og snart også tale et sprog.  

Og nu står vi så her og må spørge os selv, hvorfor vi er kommet så voldsomt til kort, når nu dragen fra begyndelsen indlemmede os i den dybe viden om vores eget ophav, det uendelige sekund som vi alle bærer rundt på, dragens øje, dens skællede hud, som vi åbenbart har givet slip på, som vi ikke længere kan mærke, hvordan føles. Den dragekrop som vi i værste fald ikke vil komme op at flyve på igen, når vi i kampens hede bliver født ind i det uendelige sekund, som ruster os til livet på jorden. Hvis dragen som art snart er uddød. Herude hvor vi står, ligger vores drømme om fremtiden i vinterhi sammen med stor vandsalamander, den nordiske drage, vores drømme om en fremtid, hvor vi stadig står i forbindelse med de andre arter, stadig mærker pulsen fra det uendelige sekund, livets mangfoldighed her på jorden. Herude på Fælleden, hvor vi står, lå vores drømme om den fremtid blandt andet i det krat inde på Lærkesletten, hvor stor vandsalamander var ved at vågne fra sit vinterhi for snart at skulle hen til sit vandhul og yngle. Heldigvis findes der stadig urørt krat her på Fælleden og andre steder i Danmark, men vores drage er en truet art og derfor er den fredet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges, som det er sket nu. 

Den store, mægtige, fantasiens drage, der spyr ild og flyver ud over skovene. Den lille drage i vandhullet, i krattet, under det fugtige ved, de to drager er en og den samme. Det uendelige sekund udspringer af livets mangfoldighed, et mylder af arter, et mylder af stemmer. Den store og den lille drage er symbiosen mellem biologi og fantasi, mellem ånd og materie. Den ene findes ikke uden den anden. Det lille dyr stor vandsalamander er med andre ord en stor og mægtig drage, det uendelige sekund, som alle vi arter her på jorden afhænger af, så pas på dragen, for den kommer ikke ildspyende efter os i eventyret, og den tager os heller ikke med ud at flyve, når vi fødes, når først salamanderen er død. 

Kristina Stoltz, den 11. marts 2021

// Kristina Stoltzs (f. 1975) romaner har en realistisk og samtidig poetisk stil, der på nærmest inciterende vis fører læseren ind i fortællingen. I sin beskrivelse af steder, karakterer og omgivelser er Stoltz præcis, næsten filmisk, mens karakterernes indre liv, tanker og håb fremstilles i drømmelignende former, hvor læseren kan lade sig forføre og falde hen mellem de ofte ordknappe sætninger. Stoltz iagttager med et årvågent blik sine karakterer udefra og fører os samtidig ind i deres indre verden, for på den måde at give os et nyt perspektiv på den virkelighed, vi tror, vi kender. Har senest udgivet romanen “Paradis først” på Gutkind i 2020.

Fotograf: Frej Pries Schmedes, Heart & Bones Film

Comments are closed.

Powered by WordPress.com.

Up ↑