/ Cred: John Martin (1789-1854) – The Great Day of His Wrath – Google Art Project

1280px-John_Martin_-_The_Great_Day_of_His_Wrath_-_Google_Art_Project

Av Annegrethe Jørgensen

Den syvende dag begynder med en stille morgen, og hele himmelhæren glæder sig over så godt alting er.

Men der er vasketøj og rengøring og køleskabet er tomt, og udenfor er det regnvejr og blæsevejr og også lidt koldt. Så vi begynder dagen med sure pligter og bagefter går vi i butikker og på café og drømmer om bedre liv. Så bliver det aften og nat.

Dagen efter er regnbuen væk, for vi fik tanken og ånden i dåbsgave og brugte dem til at omskabe verden i vort eget billede. Nu bliver vi syge af maden og luften, parabener og parfume. Børnene tøver med at træde ind til livet og grådige kvinder har glemt deres evighedsnavn, Sophia den vise, og historien fra begyndelsen, før det første støvkorn blev til. Vi skændes og sårer hinanden, og vi udholder ingenting. Vi ved ikke, hvad vi tror på, vi tør ikke håbe. Vi lever alene med Facebook bag hegn og pigtråd, mens alle andre grænser vakler og bryder sammen.

Rødt kød, hvidt kød, plastik og folie, vi fik de grønne planter som føde men foretrækker kvæget og de vilde dyr og himlens fugle. Kæledyr, zoo-dyr, slagtedyr, vi valgte del-og-hersk taktikken. Nu skriger de, dyrene, ved udtørrede vandløb, og de kryber sammen i frygt og rædsel i mega-stalde, for vi er de stærkeste men lod os friste og forføre og glemte at dyrke og vogte den vidunderlige have. Alt for sent møder vi de besindende ord ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive.” Men bakterierne og rotterne er frugtbare og bliver talrige og resi–stente. Så bliver det aften og nat.

Dagen efter er himlens fugle fanget og spist eller døde af sult og kulde, fordi trækruterne leder dem til reder på steder, hvor de ikke mere kan leve. Havene er tømt for fisk men vandet vrimler med gopler og forvirrede væsener, som ikke ved hvor de er og hvordan de skal klare sig her. De store havdyr synger deres sørgmodi–ge sange i ensomhed, for flokken er borte. Fra det dybe råber de, trygler de. Så bliver det aften og nat.

Dagen efter er vi milliarder af mennesker i byer hvor nat og dag går i et. Engang lyttede vi til dem, der kun­ne tyde naturens tegn, nu er stjernerne og deres mysterium druknet i byens lys. Vi søger mørket fremfor lyset og længes efter at dækkes af mørke, efter at lyset skal blive til nat omkring os. Så kommer nogen måske og finder os og ser os. Så er natten lys som dagen, og mørket som lyset. Vi slider os op i trædemøller af evigt arbejde eller evig ørkesløshed. For nogle er livet en lang fest. Så bliver det aften og nat.

Dagen efter mangler vi brød og ris og den grønne jord sprækker og bliver gold. Vi havde planter, som var dejlige at se på og gode at spise af. Vi tog for os og skabte nye arter og krydsninger, korn med flere fold, stør­re frugter med mindre smag.

”Aldrig mere, aldrig mere” blev vi lovet. Det er vores eget værk, at storme og orkaner bliver flere og farligere. Vi bygger diger, vi flytter og flygter. Havets grænser er i drift og sejler ind over kystbyer og stillehavsøer. Vi ser vore hænders værk og fortryder og græder. Så bliver det aften og nat.

Dagen efter går jord og himmel i et, mens de sidste mennesker kæmper for livet på synkefærdige pramme. De har gået så langt og håbet så længe. Nu drukner de med et ”husk mig…” på læben. Så bliver det aften og nat.

Således bliver himlen og jorden og hele himlens hær ødelagt, og de sidste dage er hyllet i sod og aske. Mør­­ke, der er mørke over urdybet, som dækker over døde vanddyr og døde landdyr og døde mennesker, som for vild mellem ondt og godt.

Mørke, intet andet end mørke og nat – og universets venten på Ordet.

Det som var og som er og som kommer…

 /

Annegrethe Jørgensen er dansk lærerinde. Hun har utgitt en lærebok og skriver til oss at «jeg er blevet meget interesseret i klimasagen efter at have boet 3 1/2 år i Norge (2009-13). Jeg blev medlem af Besteforeldrenes Klimaaksjon og er det stadig, og jeg håber og tror på, at de ældres, og kunstnernes, og de troendes engagement kan gøre den forskel, vi har så meget brug for i klimasagen!» Vi takker for skapelsesfabelen!