Coca Cola-chef: Vi forbruger vores planet, som lå der en ny på hylden

/ Fotograf: Lone Albrektsen

På World Economic Forum er den cirkulære økonomi et af ugens buzzwords. Men verden er meget langt fra at have stillet om, og at gøre det kræver vidtgående beslutninger på alle niveauer

Af Jørgen Steen Nielsen

Før vi ankom, fungerede verden som en cirkulær økonomi gennem flere milliarder år. Som en økologisk husholdning uden affald. ’Affald’ blev opfundet med menneskets ekspansion på planeten og er i dag et centralt karakteristika for den globale, lineære økonomi. Over 90 pct. af de råstoffer, der i dag anvendes verden over, finder ikke vej tilbage til et økonomisk kredsløb.

Manipulationen af de globale stofstrømme er blevet så omfattende og dybtgående, at videnskaben har døbt vor tid den antropocæne æra, æraen med mennesket som planetforandrende kraft.

Nogenlunde sådan lægger Circle Economy ud i The Circularity Gap Report, der tirsdag blev præsenteret for den globale magtelite på World Economic Forum i Davos. Circle Economy er en kooperativ virksomhed med base i Amsterdam, etableret for at accelerere omstillingen til en kredsløbsøkonomi på globalt plan. En række store virksomheder såsom Philips, Canon, DHL, Interface og Auping er medlemmer af Circle Economy og dermed med på rejsen mod en ny økonomi.

Den cirkulære økonomi er på alles læber, fastslår rapportens forfattere. Også i Davos, hvor der er uddelt millionpriser til projekter om genanvendelig emballage, og hvor bl.a. Coca-Colas CEO, James Quincey, har præsenteret et oplæg om ’en verden uden affald’.

»Vi forbruger vores planet, som om der lå en ny på hylden og bare ventede på, at vi tog hul på den,« lyder advarslen fra læskedriksbossen, der lover en stor og dristig indsats fra Coca-Cola for at fremme FN’s verdensmål nr. 14 om ansvarligt forbrug og produktion.

Virksomheden vil »hjælpe med at indsamle og genanvende en flaske eller dåse for hver eneste, vi sælger i 2030,« lyder visionen.

Langt igen

Coca-Cola er en af 11 store virksomheder, som i Davos har afgivet eller bekræftet løfter om 100 pct. skift inden 2025 til emballage, der kan genbruges, genanvendes eller komposteres. Listen omfatter andre giganter som Walmart, Marks & Spencer, Unilever, L’Oréal m.fl.

I EU offentliggjorde EU-Kommissionen for to år siden en »EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi«, forleden fulgt op af en »Strategi for plastic i den cirkulære økonomi«. I Kina, Sverige og Holland opererer regeringer med strategier for cirkulær økonomi, mens lande som Slovenien, Italien og andre ifølge Circle Economy har formuleret køreplaner for den cirkulære økonomi. Herhjemme har regeringen som led i sit erhvervsudspil i august annonceret en »Strategi for cirkulær økonomi«, bestående af 50 mio. kr. fordelt over fire år til støtte for virksomheders og andres projekter med genanvendelse og lukkede kredsløb. 

Medier følger op med reportager som tirsdagens hos DR om en Svendborg-virksomheds genbrug af gamle mursten til nybyggeri og onsdagens om LEGO, der udvikler alternative materialer til deres meget mindre byggesten, de fossilt baserede plasticklodser. 

Perspektivet i at gøre op med den lineære forretningsmodel med dens brug-og-smid-væk er ikke blot at nyttiggøre sparsomme ressourcer, mindske miljøbelastning og dæmpe energiforbrug. Det er også at reducere omkostninger, skabe nye produktioner og arbejdspladser og tjene penge. Som det hedder i en af mange aktuelle artikler om den cirkulære økonomi i internationale medier, her CNBC: »There’s a new type of economy in town – and some businesses think it could change everything.«

Men der er langt igen. Meget langt. Det er hovedbudskabet i rapporten til Davos fra Circle Economy.

»I løbet af de seneste fire årtier er det globale materialeforbrug næsten tredoblet, fra 26,7 milliarder ton i 1970 til 84,4 milliarder ton i 2015, og ikke bare vokser materialeforbruget – det accelererer,« hedder det i rapporten.

Af det samlede materialeinput bindes knap 40 pct. for en længere periode i form af bygninger, maskiner, veje m.m., men før eller siden går de 15 pct. tabt som affald.

Af de ca. 60 pct. af materialeforbruget, der går til mere kortlivede produkter og anvendelser, ender godt 55 pct. med at blive spredt i miljøet som udledninger eller ukontrolleret affald. 

Af det totale materialeforbrug til lang- og kortlivede formål vurderer rapporten, at blot 20 pct. før eller siden indsamles som affald, hvoraf en del ender på lossepladser, brændes eller på ny slipper ud i miljøet. Blot ni pct. – 8,4 milliarder ton om året – bliver recirkuleret. Dét er den konkrete cirkulære økonomi i dag. 

Velstandens pris

I 2050 kan det samlede materialeforbrug være mere end fordoblet, advarer Circle Economy: til 170-184 mia. ton i form af biologiske materialer, mineraler, malme og fossilt brændsel.

En central drivkraft bag denne vækst er den stigende globale velstand. Hvis ikke denne velstand skal rulles tilbage eller undergraves som konsekvens af knappe ressourcer og forstærket miljø- og klimabelastning, kræver det en formidabel indsats for at afkoble økonomisk vækst fra vækst i materialeforbrug.

Når ressourceforbruget ikke kan bringes endnu længere ned, skyldes det, at næsten en tredjedel udgøres af biomasse, der først og fremmest går til føde, bliver spist.

Circle Economy henviser til International Ressource Panel, et ekspertpanel under FN’s Miljøprogram UNEP, der vurderer, at det på papiret og med kendt teknologi er muligt at reducere forbruget af naturressourcer – vand undtaget – med 28 pct. og samtidig udledningen af drivhusgasser med 72 pct., hvis den cirkulære økonomis metoder og principper kommer til at præge »selve hjertet af økonomien«.

Når ressourceforbruget ifølge panelet ikke kan bringes endnu længere ned, skyldes det, at næsten en tredjedel udgøres af biomasse, der først og fremmest går til føde, bliver spist. Dog kan landbruget i højere grad operere cirkulært, f.eks. ved økologisk dyrkning uden tilførsel af den kunstgødning, der sætter de begrænsede fosforreserver under pres.

At det kun kan anses for muligt »på lang sigt« skyldes, at der stadig foregår en omfattende mineindustriel aktivitet med at hente diverse råstoffer op af undergrunden, at ulande og vækstøkonomier stadig har behov for at udbygge deres bygningsmasser og infrastruktur og dermed langsigtet binde materialer, at teknologien ikke er udviklet til at sikre helt lukkede stofkredsløb, samt at visse råstoffer er tilgængelige i så store mængder, at der foreløbig ikke er bæredygtighedsmæssige argumenter for ikke at udvinde dem.

De fire skridt

Vejen frem omfatter ifølge Circle Economy fire skridt:

• Etablering af en global koalition for handling omfattende de mest visionære virksomheder, ngo’er, forskere og regeringer. En sådan koalition bør bl.a. sikre en årlig statusrapport om den globale økonomis bevægelse mod cirkulær økonomi.
• Fastlæggelse af globale mål og handlingsplaner for omstillingen, herunder mål der er i overensstemmelse med FN’s verdensmål og Paris-aftalen for klimaet.
• Oversættelse af de globale mål til lokale indsatsplaner for lande, regioner og sektorer.
• Sikring af større indsigt om omstillingen, dels i form af teknologisk kunnen, men også forståelse af koblingen mellem materielle stofstrømme, økonomiens udvikling, handel, beskæftigelse m.m. 

Set under ét og konkret betyder det voldsomme omvæltninger, muliggjort ikke bare af teknologi, men også af lovkrav, forbud, incitamenter, nye forretningsmodeller og nye vaner. Svært og kontroversielt, men uomgængeligt. Som udtrykt af Circle Economys direktør Harald Friedl:

»Dagens ’tag-brug-og-smid-væk’-model for økonomien duer ikke. Indlejret i denne tradition for lineær økonomi er en giftig cocktail af negative konsekvenser, lige fra social ulighed til udpining af naturressourcer, miljøforurening og forværring af risikoen ved og konsekvenserne af klimaforandringer.«

 

//

Jørgen Steen Nielsen er journalist på danske Information der denne artikkelen står å lese i dagens utgave. Vi takker artikkelforfatter og avis for tillatelsen til å re-publisere!