Photo: Mogens Engelund

Jørgen-Steen-Nielsen

Av Jørgen Steen Nielsen

Det nytter. Det er den psykologisk set vigtigste konklusion i den 200 siders rapport med bilag, som Det Europæiske Miljøagentur, EEA, offentliggjorde i går under titlen The European environment – state and outlook 2015.

Den næstvigtigste konklusion i rapporten, der med fem års mellemrum gør status over Europas miljøtilstand, er, at det ikke nytter nok: »Europa er stadig konfronteret med hårdnakkede og tiltagende miljøudfordringer. At håndtere dem vil kræve fundamentale forandringer i de produktions- og forbrugssystemer, der er selve roden til miljømæssige problemer,« fastslår miljøagenturet. Mange af miljøproblemerne er således »systemiske i deres natur« og betinget af de »globale megatrends« knyttet til bl.a. den økonomiske vækst og befolkningsvæksten og deraf følgende skærpet konkurrence om ressourcer og økologiske råderum. Der, hvor det nytter og går fremad, er typisk der, hvor det handler om at bringe konkrete forureningskilder under kontrol. Det har ifølge EEA forbedret luft- og vandkvaliteten i Europa, nedbragt mængderne af affald til lossepladser og reduceret de europæiske udledninger af drivhusgasser.

Så konkrete miljøkampe og -politikker – lokalt, nationalt, regionalt – virker faktisk og har »bragt markante fordele, forbedret miljøet og livskvaliteten og samtidig drevet innovation, jobskabelse og vækst«.

Det er vigtigt og egnet til at bortvejre handlingslammende forestillinger om, at løbet er kørt og sammenbruddet forestående. Og netop denne psykologiske ballast – visheden om at udviklingen kan drejes – er afgørende, hvis der skal være kraft til også at håndtere de mere grundlæggende, ’systemiske’ udfordringer, som miljøagenturet sætter fokus på. F.eks. betoner man, at dagens miljøudfordringer er »uløseligt forbundet med vores mønstre for forbrugs- og ressourceanvendelse«.

Således understreger EEA, at de regionale fremskridt delvist må forklares med, at Europa i dag lægger en betydelig andel af sine miljøbelastninger og ressourceforbrug – sit ’økologiske fodaftryk’ – uden for regionen. Nemlig ved at outsource industriproduktion og importere varerne fra bl.a. Fjernøsten, hvor belastningen så optræder. »Afhængigt af typen af tryk optræder 24-56 pct. af det (til EU’s forbrug) knyttede fodaftryk uden for EU,« oplyser EEA. Og denne andel »er vokset gennem det seneste årti for land, vand, materialeforbrug såvel som for udledninger til luften«.

En anden systemisk pointe er, at »effektivitetsforbedringer ofte neutraliseres af øget forbrug«, altså at teknologiske ressource- og miljøgevinster ædes op af væksten i den underliggende økonomi. En tredje pointe er, at man i en voksende økonomi ikke kan substituere en knap eller miljøbelastende ressource med en anden uden omkostninger.

»At erstatte fossile brændsler med afgrøder til biobrændstof kan måske gøre noget for energiområdet, men det er blevet knyttet til skovrydning og omlægning af land på bekostning af naturområder. Dette har konsekvenser for adgangen til fødevareafgrøder. Og eftersom globale fødevaremarkeder hænger sammen, har det også konsekvenser for fødevarepriser,« noterer rapporten.

En fjerde systemisk pointe – den afgørende – er, at alting hænger uløseligt sammen i en globaliseret vækstøkonomi, og at Europas vej mod bæredygtighed hverken kan sikres regionalt eller rent teknologisk. Hvis den globaliserede vækst fortsætter eller ligefrem tager fart, vil det øge velstanden, men også presset på verdens ressourcer, og med det kan følge flere skader på miljøet, skærpede ressourcekonflikter og prismæssig ustabilitet. Hvis de globale vækstrater omvendt flader ud – EEA spår under to pct. årlig vækst i verdensøkonomien frem mod 2050 – kan det også give kriser og konflikter, hvis ikke en omstilling til en sådan lavere vækst bliver en velordnet, planlagt proces.

Hvad Europa må gøre, er ifølge miljøagenturet at tilpasse sig de nye vilkår.

»Dette kan have form af bestræbelser på at forudse og forebygge skade ved at øge robustheden (’resilience’) af de sociale, miljømæssige og økonomiske systemer,« lyder formuleringen.

Nogle vil sige, at det handler om at stille om til en helt ny type økonomi. Det lyder svært og er det også. Så husk den første pointe: Det nytter.

/

Vi takker Information og Jørgen Steen Nielsen for tillatelsen til å publisere artikkelen!