Julie Sten-Knudsen: 2 dikt

 

/

 

vi kan bedst lide kaktusafdelingen

i den botaniske have, aldrig har vi set så mange

forskellige kaktus, kuglerunde og lysegrønne

eller buskadsagtige, vildtvoksende

med fangarme der strækker sig hen over stien

vi sidder på en bænk og spiser vores sandwich

meget hurtigt, nervøse for at blive opdaget

det er forbudt at spise medbragt mad i haven

pas på, siger han. jeg gemmer sandwichen i rygsækken

mens to ansatte kører forbi på en havetraktor

vi snakker om de spor man kunne efterlade

uden at tænke over det. hvis man tabte nogle krummer

en skive tomat. om det ville medføre en voldsom forstyrrelse

af økosystemet. én ting er at vi har taget madpakke med

men hvad nu hvis alle gjorde det

 

 

/

 

det store bassin i den romerske have i getty villa

er tomt. på grund af tørken, står der på et skilt

det er virkelig en tør fornemmelse

at stå og kigge på den lyseblå, afskallede maling

på bunden af bassinet. det ser ellers så flot ud på billederne

men billederne er fra en anden tid

det tomme bassin er et statement om ansvarlighed

om ydmyghed, midt i den prangende arkitektur

sluk jeres sprinklere, siger guvernøren

lad jeres græsplæner dø. lad os begynde at elske de planter

der har et naturligt talent for at vokse i det her klima

vi troede ikke der var nogen grænser for hvad vi kunne gøre

nu bliver vi svedet af solen. det her er de brune græsplæners tid

de døde mandeltræers tid, de store skovbrandes tid

en tid hvor brønde tørrer ud

og naboer stjæler drikkevand fra hinanden

 

//