Liv Sejrbo Lidegaard: Dikt

/ Foto: Malte Tellerup

 

det kræver mod at sige

det her

 

brug mig, vågn op


 

længes alt for meget

efter det navnløses væsen

elsker det ubetinget

en verden hvor vi er mere ensomme

mere sammen

 

det usentimentale i naturen giver mig håb

ved ikke hvorfor

 

lidt på samme måde som når nogle mennesker taler sammen og lytter

 

og faktisk prøver at svare hinanden

 

te og blade

at gøre et sted muligt

hvor noget kan stå

 

trækker vejret

hvirvler bladene op

 

proklamerer: en ny tid skal begynde

lyset svinder ind

 

lad det gå

 

 

her er bladene i gang med at dø

 

en navnløs pige

lige født

aldrig følte de sig så meget som dyr

 

stadig blod i håret

de havde ellers prøvet at soignere hende

 

lyset der kommer fra hendes øjne

måske er det det

 

i badet vasker jeg hår og tænker ok

det var så heller ikke sjovere

 

tænk at vi skulle opleve den her

efterårets dødsfest

 

og se nu der, en flok

en sindssyg gople

der består af selvstændige små væsener

der bevæger sig sammen

 

hvad er det for nogle

nye måder at leve

der hele tiden dukker op

 

 

//

Liv Sejrbo Lidegaard, f. 1986, debuterede med Fælleden i 2015, redaktør på forlaget OVBIDAT, ekstern lektor på Københavns Universitet, underviser på Dansk Talent Akademi og bosat i Vemb. Diktet på denne netside en sekvens hentet fra Fælleden

Blogg på WordPress.com.

opp ↑