Saltstraumen, 7. december 2013

Av Rasmus Nikolajsen / Foto: Ida Wang 

Hvilket ord mon bedst beskriver

havørnens svæv? Majestætisk,

falder mig først ind, det er det

man siger, men der er noget

ynkeligt, utidssvarende,

over en majestæt, som en

klovn der ikke kan tage sit

kostume af, og havørne

 

kan nok også være såvel

komiske som ynkelige,

fra hotelcaféen, hvor jeg

varmer mig med kaffe, kan jeg

ikke undgå at bemærke

at beboelseskvarter og

vejnet er skubbet helt tæt på

ørnens habitat, både

 

majestæt og ørn lever kun

i kraft af en fredningsordning,

kunne man sige, men se så

der: Havørn i svæv! Havørne

i svæv over Saltstraumen,

verdens stærkeste malstrøm, og

spidse sneklædte fjelde som

baggrund, i fløjlsblåt søvnlys, i

 

balance, swag, kommer jeg op

med, havørnen svæver swag, og

jeg kan ikke lade være

med at tænke på at verden

nok ville være smukkere

uden mennesker, der ville

blot ikke være nogen til

hele tiden at sige smukt.

 

/

Omslag: Paul Nicolas Oxby

Vi takkerRasmus Nikolajsen og Samleren for tilltatelsen til å bringe diktet «Saltstraumen, 7. december 2013» fra Tilbage til unaturen. Boken har mottatt strålende kritikker i Danmark og er utkommet i 2.opplag. Her på bjerget oppretter vi en liten forbindelse til et aktuelt fjernsynsdikt, NRKs 12-timer lange Saltstraumen.