At afstå fra føde, drikke og behovsopfyldelse, ikke for at blive i stand til at leve ulegemligt, dvs. uden tingene der giver mig livet og nydelsen, men for at muliggøre et andet forhold til dem: at de ikke er der for min skyld, ikke kun eksisterer som genstand for min tanke, berøring, indtagelse, men som levende væsner også uden for min brug af dem. At de lige så godt kunne gå i kontakt med andre end mig, vise andre sider af sig selv end dem de viser mig. Gribbene lader de nedfaldne frugter ligge og rådne, til de bliver gærende søde.

*

Clarice Lispector forstår ”den pludseligt ubetvivlelige nådegave, det er, mirakuløst og materielt at være til.” Nye myter, informeret af det der er. Det mirakuløse i det materielle (evolution: nåden i nødvendigheden) og miraklets materialitet. Jeg tror, det er det, jeg leder efter. Miraklet er ikke noget der sker på trods eller på tværs af materialiteten, men opstår af en hidtil ukendt side af den, et usynligt forbund. At slå vand af klippen er at lokke det bløde, engang-flydende i stenene frem.

Les mer «Efter fasten / Jonas Eika» →

Foto: Pernille Marie Walvik /

Elg: en gang kom det en elg gående ut av småskogen nedenfor huset vi bodde i. Jeg sto i et vindu og så den komme mot meg. For å få enda et glimt av den, løp jeg til kjøkkenet, men da hadde den allerede gått forbi. Jeg så rett inn i øyet på den, sa moren min og snudde seg mot meg.

Selv husker jeg best måten den beveget seg på, både langsom og fort på samme tid.

Flaggermus: de pleide å komme fram om kveldene og fløy i usikre sirkler over oss. De orienterte seg etter lyder vi ikke kunne høre. Det var usikkert hvor de holdt hus. På dagtid var de helt usynlige.

Ringduer: dem så man alltid i par. Når den ene landet på en av ledningene som gikk inn til huset, duvet ledningen veldig.  Rett etterpå kom alltid den andre og satte seg og ledningen duvet enda mer. Fuglene hadde en litt trist lyd som man særlig hørte om morgenen når man ville sove.

Les mer «Ville dyr jeg har sett / Inghill Johansen» →