Laila Ingrid Rasmussen, født 1960, er forfatter til en række anmelderroste romaner og noveller, heriblandt Stjernen, Tordenkaffe, Mit kvarter og En skærsommerdag.
Digtet Klimakonference indgår i værket 12. togtben, en slags poetisk logbog forfatteren skrev i forbindelse med sin deltagelse i Galathea 3-ekspeditionen:
/
Klimakonference
Ti tusind trawl kan ikke tømme et hav … der allerede er tomt.
Ti millioner år gør ingen forskel … før nu.
Et sted i tiden bringer et ørkenskib salt igennem Sahara.
En enlig fisk, der ikke har hjerneceller nok til at forstå omfanget af verdens
skønhed og de abstrakte tal, der fremlægges ved næste klimakonference,
spræller i et grønt net.
Vi har kastet anker ved verdens ende … og overvejer næste træk, mens isen
smelter ved polerne, og en berber slår lejr under en brændende sol.
Vi er kun mennesker i den forstand … næsten uden forstand.
Når det kommer til stykket er salt og vand ikke andet end tårer.
Der falder fra dit hjerte i et tomt hav.
Det er som en dråbe i havet og i Sahara gør det ingen forskel.
Ti tusind tårer gør ingen forskel i en ørken.
Ingenting kan gro der.
Det har selv et enkelt menneske hjerneceller nok til at forstå, den abstrakte verden
og tallenes perfekte skønhed. Hjernens grå folder som sand eller vand
som bølger i et stort hav.
Men ti millioner hjerneceller er langtfra nok til at gøre en forskel.
For denne fisk er der ingen forskel.
Måske er det alligevel hjertet vi har brug for.
Det næste slag overgår i alle tilfælde vores forstand.
Det er det eneste vi har at forholde os til.
Seks komma tre milliarder hjerter der banker for et grønt hav.
KLIMAAKSJON / NORWEGIAN WRITERS´ CLIMATE CAMPAIGN // NWCC 