Vaccinevægring og skade / Carsten Jensen

Skal vi lege med tændstikker i høstakken?

Smittetallene rundt om i Europa er rekordstore, og Danmark ligger blandt de hårdest ramte med over 6.000 nye smittede dagligt. Midt i det hele truer endnu en mutation, den uhørt smitsomme Omikron. Er Covid-19 i færd med at diktere os en ny livsform?

Sidste vinter havde vi i Danmark Men in Black, en ikke alt for artikuleret gruppe af flaske- og fyrværkerikastere, der følte, at staten med nedlukningerne tog friheden fra dem, og som derfor måtte svare igen med knald i gaden. Og selv om over 75 procent af befolkningen har ladet sig vaccinere, har Danmark stadig en stor, måske endda voksende gruppe af vaccine-skeptikere, der mener, at statens indgriben er farligere end virussen. 

De foreløbig 3000 døde  er jo ingenting, mener vaccinemodstandere, der ikke vil indse, at den eneste grund til, at dødstallet ikke er højere, er nedlukning, selvisolation og mundbind, den fælles ansvarsfølelse, som de kastede kanonslag efter. Vaccinerne er langt farligere end virussen, siger de, for se selv: De dobbeltvaccinerede bliver jo også syge. At de vaccinerede ikke bliver lige så syge og ikke dør i samme antal som før, anfægter dem ikke. 

Alligevel hører man ustandseligt eksperter og avisernes lederskribenter advare mod at konfrontere vaccinemodstanderne. Når de giver os fingeren, skal vi møde deres finger med forståelse og empati. Men møder de os med forståelse og empati? 

Friheden til at skade andre?

Er det ikke altid ekstremisterne, der er drivkraften i enhver polarisering, ekstremisterne, der presser os igen og igen, mens vi forsvarer os med høflighed og forståelse som de eneste våben? Hvorfor er det forkert at trække en streg i sandet?  Hvorfor skulle det være demokratisk betænkeligt at sige fra over for mennesker, der benægter ethvert fælles ansvar? Handler demokrati ikke også om konflikt? Lige nu bor vi i en høstak. Skal vi så se med overbærenhed på dem, der leger med tændstikker? 

Jamen, friheden! Vaccinemodstanderne skal have ret til deres mening! Men vaccinemodstand er ikke en harmløs mening. Den har store konsekvenser for andre menneskers sundhed og vores fælles mulighed for at bevæge os frit omkring. Hvad der er frihed for vaccinemodstandere, er ufrihed for os. 

Nye Borgerlige er det nyeste parti på den yderste højrefløj i Danmark, og midt under novembers lokalvalg nægtede partiets forkvinde, Pernille Vermund at tage afstand fra partiets egne kandidater, når de tilbød en hel buffet af konspirationsteorier om virussen, hvis farlighed de blankt afviste. Hvis Nye Borgerliges stormtropper bliver syge, må vi derfor gå ud fra, at de ikke vil lade sig indlægge på landets hospitaler. Den sygdom, der giver dem åndedrætsbesvær og stærke smerter, findes jo ikke, og desuden har de den største foragt for alt, der smager af velfærdsstat, og det gør det danske sundhedsvæsen unægteligt. 

Insisterer de syge vaccinemodstandere fra Nye Borgerlige alligevel på sengeplads og respirator, vil jeg anbefale, at de selv betaler for hospitalsopholdet. Det er den model, der  bliver brugt i Singapore overfor dem, der bevidst fravælger vaccination, og den er da også helt i tråd med den neoliberale hyldest til en asocial markedsøkonomi, som driver Nye Borgerlige. Så kære Nye Borgerlige, vær nu ikke sådan en flok patetiske tabere og snyltere, når I bliver smittede. Betal selv den astronomiske sum, et hospitalsophold koster uden velfærdsstat. 

Så vil jeg med forbillede i AA, Anonymous Alcoholics, anbefale ugentlige møder i en ny udgave af AA, Anonymous Anti-vaxxers, hvor de hårdt ramte misbrugere kan fremlægge deres seneste alternative verdensforklaringer for hinanden. 

Skal rygere og alkolikere så heller ikke have adgang til offentlige hospitaler? spørger vaccinemodstanderne polemisk, skønt enhver ved, at misbrug ikke skyldes en smitsom virus. Sammenligningen er absurd, medmindre vaccine-nægterne da erkender en sygelig afhængighed af konspirationsteorier. Så vil jeg med forbillede i AA, Anonymous Alcoholics, anbefale ugentlige møder i en ny udgave af AA, Anonymous Anti-vaxxers, hvor de hårdt ramte misbrugere kan fremlægge deres seneste alternative verdensforklaringer for hinanden. 

Her er lidt interessant statistik fra USA. I de distrikter i USA, hvor Trump vandt med stort flertal i præsidentvalget i 2020, var der ifølge Washington Post 40 procent færre, der lod sig vaccinere, end i de distrikter, hvor demokraterne fik flertal. I de samme republikansk dominerede områder døde der til gengæld en tredjedel mere, så sammenhængen mellem republikansk vaccine-skepsis og gispende patienter i respirator kunne ikke være mere tydelig. 

Vaccine-vægrernes krav på frihed handler kun om friheden til at skade andre. Og alligevel føler de sig krænkede på deres menneskeret, fordi de uden coronapas ikke kan færdes samme steder som de færdigvaccinerede. Det er vægrernes monumentale hykleri: Frihed må ikke have omkostninger. Vaccine-modstanderne er frihedens gratister. Deres frihedsbegreb er meningsløst, i hvert fald, hvis de vil leve sammen med andre i et forpligtende fællesskab. Nej, der skal ikke som modforholdsregel indføres vacccinepligt. Men asocial adfærd må have konsekvenser. 

Tillidens historiske grobund

Vi taler meget om tillid som et skandinavisk særkende, og det er også tilliden, der har ført Danmark, Norge og Finland relativt uskadte gennem covid-19´s første bølger, mens Sverige valgte sin egen særvej og betalte med et højt antal døde. Men tillidens historiske grobund er velfærdsstaten, der har institutionaliseret samfundssind, fælles ansvar og omsorg. Den private markedsøkonomi institutionaliserer ikke andet end end en individuel overlevelseskamp, hvor alle på et ubarmhjertigt konkurrerende arbejdsmarked er overladt til deres egen ensomme skæbne.  

Hvis der er en lære af pandemien er det denne: Markedsøkonomien er ude af stand til håndtere en krise som Covid-19-pandemien. Mutationerne opstår der, hvor  ansvarsløsheden hersker. Den britiske variant opstod under den uansvarlige populist Boris Johnson, den indiske under den uansvarlige populist Narenda Modi, USA blev et  katastrofe-område under den uansvarlige populist Donald Trump. Her må en stat, der til forveksling ligner den traditionelle velfærdsstat før privatiseringens hærgen, træde til, hvis det ikke skal gå galt. Dilemmaet vil ikke gå væk: Skal vi gengive staten den handlekraftige rolle, den havde dengang, da velfærdsstaten stod stærkt, eller skal vi fortsat overlade samfundet til markedskræfterne? Skal vi give fællesskab og omsorg førsteret, eller skal vi underkaste os kravet om markedets enevælde?  

Covid-19 er verdensborger, og derfor må ansvaret også være globalt.

I Danmark har den socialdemokratiske regering har malet sig op i et hjørne. Hvordan skal en udsultet sundhedssektor kræve ny offervilje af sine ansatte? Det danske sundhedsvæsen er takket være offentlig vanrøgt farligt uforberedt på næste pandemibølge. 

Covid-19 er verdensborger, og derfor må ansvaret også være globalt. Det er os i Vesten, der svigter, ikke blot med distributionen af vacciner til fattige lande med dårligt fungerende sundhedsvæsener, men også fordi vi tillader de store medicinalfirmaer at tage en monopolagtig overpris på den frelsende vaccine. 

Kampen mod virussen har mange fronter. En af dem ligger i laboratorierne, hvor videnskaben forsøger at holde trit med mutationerne. Andre ligger i den globale ubalance, i politiske modsætninger og på markederne, der altid prioriterer rige og købedygtige lande. 

Og så er der de fornufts-resistente vaccinemodstandere, som lider af den illusion, at de er alene i verden. Hvis ikke vi får lov at belære dem om noget andet, vil virussen gøre det.