I den græske mytologi er det titanen Prometheus, der røver ilden fra guderne og bringer den til mennesket. Zeus straffede ham ved at lænke ham til en klippe, hvor han dagligt blev angrebet af ørne, der åd løs af hans lever. Hvad Zeus ikke tænkte over var, at han med sin ubarmhjertige straf gjorde Prometheus til martyr. Prometeus ville gøre mennesket en tjeneste.Men nu blev han pludselig symbol på den frihed, de vilkårlige, selvtilstrækkelige guder ikke undte os. Når de første mennesker tændte et bål, sende de ikke guderne, der jo havde skabt alt, også ilden, en taknemmelig tanke. De tændte ilden i trods. I flammernes dans fødtes den første tanke på oprør. 

Jeg tar forbehold om at jeg kan ha lest meg blind på klimaendringer, tap av artsmangfold og landareal, m.m. den siste tiden, og hvordan alt dette er knyttet til KAPITAL, men jeg klarer ikke fri meg fra å se det samme mønsteret i bokbransjen.

Når man først begynner å tenke sånn, kommer spørsmålene på løpende bånd: Hvem bestemte egentlig at fremtiden for litteraturen var strømming og bokhandlerkjeder? Hvem tok avgjørelsen om at det beste var å ha noen få store eierskapskonstellasjoner, som kjøper opp småforlag og bokhandlere fortløpende? Hvem har funnet ut at vi trenger skyhøye direktørlønninger for å tiltrekke de rette menneskene til bokbransjen? 

Et bidrag til Forfatternes Klimaaksjon   

De sagde, at du var et øde sted—endda åndsfraværende, endda stillestående, og med det mente de tilbagestående. De sagde, at du var nærig og mager, og med det mente de fattig. De sagde, at du var som en ørken og ufrugtbar, og med det mente de uden liv. Men for dem, der levede her, var du dem nær, både levende og generøs med det du havde at give.