Med sommerens nyhedstørke er det blevet på sin plads at reflektere nyhederne om tørke

Hvor længe og hvor tydeligt skal klimaændringernes realitet beskrives, før vi rigtig forstår, hvor fundamentale forandringer det kræver at bremse dem?

Af Jørgen Steen Nielsen

Det bliver tørt. Nu er I advaret. De, der foretrækker at plaske sorgløst rundt i overfladen, gør klogt i at bevæge sig et andet sted hen i mediehavet. Dette opslag kommer til at handle om det ekstreme sommervejr, om sammenhængen med klimaændringer og om det tankevækkende forhold, at det i disse dage er 30 år siden, klimaforskeren James Hansen advarede den amerikanske kongres om et klima under menneskeskabt forandring. Og mere end 150 år siden, andre videnskabsfolk forsøgte at gøre verden opmærksom på koblingen mellem CO2 og global opvarmning.

Så altså:

Det bliver tørt.

»Et højtryk vil det meste af måneden ligge vest for Danmark, og dermed fortsætter det tørre og solrige sommervejr det meste af juli,« skriver DMI i sin seneste langtidsprognose, dateret 3. juli.

»Der er desværre ikke noget regn i sigte for den knastørre natur og de tørkeplagede landbrug. Fra midten af måneden antyder prognosen, at der kan komme enkelte byger, men mere udbredt regn er der ikke udsigt til.« /1

 »Vi ser altså ud til at få en solrig og ekstrem tør juli måned,« lyder konklusionen.

Sæsonprognosen, der kigger endnu længere frem, siger:

»Fra slutningen af juli og et stykke ind i august måned kan vi få kortere perioder med meget varm luft, som kan give en hedebølge fra syd eller sydøst. Dermed tiltager risikoen for kraftige byger med torden. I gennemsnit ser både juli og august ud til at blive både tørrere og varmere end normalt.«

Dermed synes juli og august at kunne følge en juni, der ifølge DMI blev den varmeste i 26 år med flere lokale hedebølger og ringe nedbør. /2

 »Når vi kigger på tørkeværdierne, så har vi den seneste uge overgået alle tidligere år, og i dag er det endda ret markant,« sagde Mikael Scharling, klimatolog hos DMI, den 28. juni.

Og juni kom i hælene på »absolut den varmeste maj måned, siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874,« rapporterede DMI. /3

 

Varmt i den vestlige verden

Varmen og tørken er ikke et lokalt hjemligt fænomen.

Flere steder i det sydlige Sverige blev juni den varmeste i 130 år. /4

I norske Finmarken, nord for polarcirklen, måltes mandag 29,2 grader. /5

I Skotland passerede temperaturen 33 grader og i Irland 32 grader i sidste uge.

»Hedebølgen fortsætter,« skrev det britiske meteorologiske institut Met Office den 2. juli i sin prognose for Storbritannien efter en juni med en række lokale rekorder. 6/

Mange steder i Frankrig og i Schweiz blev der ved indgangen til juli registreret over 35 grader. 7/

På den anden side af Atlanten, i den canadiske hovedstad Ottawa nåede temperaturen i søndags 34 grader og tvang omkring 100 personer under lægebehandling på grund af varmerelaterede problemer. I Montreal måltes mandag 36 grader. 8/

 På USA’s østkyst har en hedebølge hærget den seneste uge med advarsler udsendt onsdag om 41 grader i New York City for det såkaldte varmeindeks, der kombinerer temperatur og luftfugtighed til en oplevet temperatur. /9

De høje temperaturer kombineret med luftforurening fra bl.a. New Yorks trafik har accelereret de kemiske reaktioner, der danner sundhedsskadelig ozon i lav højde, og har ført til overskridelse af grænseværdien mange steder. 10/

 

Landbruget – offer og ansvarlig

Det er alt sammen anekdotiske observationer. Ikke i sig selv beviser på global opvarmning. Men mønsteret er til at få øje på, og hedebølgerne passer perfekt med klimamodellernes forudsigelser om mere ekstremt vejr.

Det er efterhånden almen viden. Ethvert barn ved, der er et klimaproblem. Vi forstår alvoren og træffer en række foranstaltninger for at dæmpe truslen. På den politiske scene f.eks. en aktuel energiaftale med bl.a. tre havmølleparker, der kan fjerne nogle millioner ton CO2.

Og så alligevel ikke. Midt i bekymringen synes det vanskeligt at erkende, hvor dybt ændringerne i klodens klima er forbundet med selve vores økonomiske system, vores produktions- og forbrugsmodel, vores livsform.

Tag landbruget som ét eksempel. Onsdag udsendte Landbrug & Fødevarer et nødskrig over den hårdnakkede, ekstreme tørke.

»Ikke siden tørken i 1992 har landbruget stået i en så alvorlig situation med ødelagte afgrøder og mangel på foder til dyrene. Landbrug & Fødevarer vurderer for nuværende tabet til cirka 4,5 mia. kr. for det samlede danske landbrug. Derfor beder organisationen nu om hjælp til selvhjælp,« hedder det i organisationens pressemeddelelse.

»Vi er et ydmygt landbrug, der beder om hjælp i en force majeure-situation,« understregede L&F-formand Martin Merrild og foreslog udsættelse af jordskat, momskreditter og forskudsbetaling af landbrugsstøtten. /11

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har straks erklæret sig klar til at undersøge mulighederne.

Men landbruget er selv ansvarlig. Medansvarlig. På globalt plan står landbrugs- og skovbrugsproduktion for omkring 25 pct. af de samlede drivhusgasudledninger, i Danmark er andelen næsten 20 pct. /12

Så landbrugets EU- og statsunderstøttede, animalsk dominerede produktion bidrager markant til forværring af det problem, man nu selv er blevet offer for. Det er ikke den erkendelse, der italesættes i disse dage.

 

Selv om vi er bevidste om klimaproblemet, magter vi ikke for alvor at forstå vor egen intrikate rolle i det.

 

Onde cirkler

Der gives mange eksempler på ulyksalige feedback-mekanismer, hvor klimaproblemet enten undergraver det erhverv, der er med til at skabe problemet, eller omvendt leder til erhvervs- og samfundsmæssige nødværgehandlinger, der bare forværrer klimaproblemet.

Et eksempel på det første er forsommerens iltsvind i Limfjorden og Mariager Fjord. Iltsvindet kom tidligt og uventet på grund af de særlig høje temperaturer i maj og udløste straks krav om en skærpet indsats mod landbrugets udvaskning af kvælstof, der nærer algevækst og dermed iltsvind. Så en global opvarmning, som landbruget bærer medansvar for, kan føre til politisk handling, der rammer landbruget selv og indskrænker dets produktionsmæssige råderum.

Et eksempel på det andet er, at den globale opvarmning mange steder på kloden har øget behovet for afkøling dramatisk.

I USA har mere end tre ud af fire boliger aircondition installeret, resulterende i et elforbrug på seks pct. af det samlede amerikanske elforbrug og en CO2-udledning på 117 mio. ton årligt, mere end det dobbelte af Danmarks samlede udledninger. /13

Kina har nu 50 pct. flere aircondition-anlæg end USA, og bare i 2016 installerede man 160 mio. nye anlæg. /14

Elforbruget til aircondition i Kina er af samme grund vokset med en faktor 68 siden 1990, mens det i f.eks. Indien er 15-doblet i samme tidsrum. Globalt er køling med aircondition i dag ansvarlig for en årlig CO2-udledning på 1,13 milliarder ton – den udledning kan være tredoblet i 2050, hvis udviklingen fortsætter, rapporterer Det Internationale Energiagentur, IEA. /15

 

Øjet ser ikke sig selv

Så i et kortsigtet forsøg på at afhjælpe de belastende virkninger af den globale opvarmning, forstærker vi den. »En blind plet i dagens energidebat,« siger IEA’s direktør Fatih Birol.

Øjet ser ikke sig selv. Selv om vi er bevidste om klimaproblemet, magter vi ikke for alvor at forstå vor egen intrikate rolle i det.

Og slet ikke når den antager endnu mere komplekse former. I onsdags oplyste FN’s generalsekretær António Guterres, at 19 mio. mennesker sidste år blev føjet til den globale flygtningestrøm som konsekvens af ekstreme vejrhændelser – oversvømmelser, storme etc.. /16

 

Så i kraft af klimaændringer produceres stadig flere flygtninge, der søger mod mere sikre livsbetingelser, som de endnu findes i f.eks. Europa. Her stjæler flygtninge- og migrantspørgsmålet fuldstændig den politiske og mediemæssige dagorden og spærrer for evnen til at se og håndtere den klimaudfordring, der fremover blot vil producere flere nødstedte mennesker, som vil banke på vores dør, skabe polarisering og udfordre den politiske stabilitet og dermed evnen til at løse problemer.

 

Det er denne vanskelighed med at trænge igennem med erkendelsen af både problemets egentlige kerne, der kan drive forskere til desperation eller i hvert fald ud af deres traditionelle, videnskabelige komfortzone. Som da klima- og samfundsforskeren Theresa Scavenius forleden i Politiken bebudede sin opstilling til Folketinget som kandidat for Alternativet med udsagnet:

»Jeg kan ikke blive i rollen som videnskabelig ekspert, hvis jeg vil ændre verden.« /17 

»Jeg er klar til at smide forskertitlen for en periode, fordi miljøet og klimaet kræver mere end bare at fremlægge data,« sagde hun.

Det var samme motivation grænsende til desperation, som for nylig fik 301 forskere til i samme avis at udsende et klimaopråb, hvor de ved bl.a. at anfægte det ensidige fokus på økonomisk vækst trådte ud af deres traditionelle videnskabelige rolle. /18 

Og det var en lignende kombination af desperation, frustration og vrede, som for fem år siden fik den amerikanske klimaforsker James Hansen til at forlade sin chefpost hos NASA for efter 46 års videnskabeligt virke at hellige sig klimaaktivismen.

 

Advarslerne

Det er i disse dage 30 år siden, at en ung James Hansen aflagde sit skelsættende vidnesbyrd i Kongressen for at fortælle de amerikanske politikere og verden, at klimaet nu var begyndt at ændre sig som resultat af menneskets afbrænding af fossil energi.

»Tiden er inde til at stoppe mumleriet og sige, at der er temmelig stærk dokumentation for, at drivhuseffekten er over os,« sagde James Hansen til politikerne og skabte forsideoverskrifter i de amerikanske aviser. /19

 

 

»Jeg har aldrig set et miljøspørgsmål rykke så hurtigt op på dagsordenen og skifte fra videnskab til den politiske sfære fra den ene dag til den anden. Det, der skulle til, var et myndighedsforum under en tørkeperiode, en hedebølge samt én enkelt forsker med mod til at sige ’Ja, det ser ud til, at det er begyndt, og vi har registreret det,« fortalte senere i 1988 forskerkollegaen Michael Oppenheimer til New York Times. /20 

Fire år senere havde alverdens lande vedtaget FN’s Klimakonvention, der forpligter verdenssamfundet til at undgå farlige menneskeskabte forstyrrelser af klimaet.

Kendsgerningen er imidlertid, at klimaspørgsmålet trods talløse møder i FN-regi ikke bevarede den plads på den realpolitiske dagsorden, som problemet fordrede, og som Oppenheimer og andre troede og håbede i 1988. James Hansen selv karakteriserer i dag både Kyoto-aftalen og Paris-aftalen som »ønsketænkning.« /21 

Kendsgerningen er samtidig, at James Hansen slet ikke var den første til at påpege, at såkaldte drivhusgasser som CO2 fører til opvarmning.

Den allerførste var faktisk Eunice Foote, en af historien overset, kvindelig forsker fra Connecticut som for godt 160 år siden i forsøg påviste, hvordan en atmosfære af CO2 påvirker temperaturen i en luftmasse.

»En atmosfære af den gas, dvs. CO2, ville tilføre vor jord en høj temperatur,« sagde Foote, da hun den 23. august 1856 fremlagde sine resultater i American Association for the Advancement of Science. Tre år senere kastede verden sig med glubende appetit ind i olieæraen med de første kommercielle olieboringer i Pennsylvania, USA. /22

Senere i 1800-tallet udviklede forskere som ireren John Tyndall og svenskeren Svante Arrhenius mere avancerede forudsigelser om konsekvenserne for atmosfæren af CO2-udledning fra det fossile energiforbrug, og i 1883 bragte det ansete britiske dagblad The Times den første avisartikel om truslen mod livet på kloden ved CO2 fra kulafbrænding.

Cred /Polfoto

135 år senere er truslen hvermandseje. En del af os mindes løbende om den i vejrudsigten, andre har den som pinefuldt livsvilkår i verdens klimasårbare regioner. Der holdes uafladeligt globale, regionale og nationale møder om udfordringen, der vedtages politiske planer, der investeres heftigt i vedvarende energi, elbiler, energieffektivisering m.m.

Men endnu går det alt for langsomt. Endnu har vi ikke forstået, hvor radikale og fundamentale forandringer af økonomien og livsformen der fordres, hvis katastroferne skal afværges.

Verdens BNP voksede i 2017 med 3,7 pct. /23 

Det globale energiforbrug voksede med 2,1 pct.

De globale CO2-udledninger fra energiforbruget steg 1,4 pct.

CO2-koncentration i atmosfæren øgedes med 1,9 pct.

Koncentrationen er nu næsten 50 pct. over niveauet, før den fossile energis æra begyndte. /24

 

Sådan er de tørre fakta.

 

/

Kildereferanser:

1/ https://www.dmi.dk/vejr/til-lands/maaned-og-saeson/

2/ https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/vejret-i-danmark-juni-2018/

3/ https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/vejret-i-danmark-maj-2018/

4/ https://www.smhi.se/klimat/klimatet-da-och-nu/manadens-vader-och-vatten-sverige/manadens-vader-i-sverige/juni-2018-meteorologi-1.135998

5/ https://www.yr.no/sted/Norge/Finnmark/Karasjok/Karasjok/statistikk.html

6/ https://www.metoffice.gov.uk/news/releases/2018/heatwave-continues-into-july-0207

7/ http://www.meteociel.fr/observations-meteo/tmaxi.php?archive=1&europe=1&region=&jour=1&mois=7&annee=2018&mode=&sub=OK

8/ https://www.cbc.ca/news/canada/ottawa/paramedics-treats-dozens-for-heat-related-issues-on-canada-day-1.4730382?cmp=rss

 9/ https://forecast.weather.gov/product.php?site=NWS&issuedby=OKX&product=NPW

10/ https://www.wunderground.com/cat6/Dangerous-US-Pollution-Event-Heat-Wave-African-Dust-and-Fires

11/ https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/juli/toerken-landbruget-kaemper-for-at-begraense-foelgerne

12/ http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/landbrugets-klimagasser-er-en-kompliceret-affaere/

13/ https://www.energy.gov/energysaver/home-cooling-systems/air-conditioning

14/ https://www.statista.com/statistics/468925/china-air-conditioner-sales-volume/

15/ http://www.iea.org/cooling/

16/ https://www.unisdr.org/archive/59100

17/ https://politiken.dk/debat/art6610387/Jeg-kan-ikke-blive-i-rollen-som-videnskabelig-ekspert-hvis-jeg-vil-ændre-verden

18/ https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6508380/Politikerne-spiller-hasard-med-vores-fremtid

19/ http://www.columbia.edu/~jeh1/mailings/2018/20180627_BostonGlobeOpinion.pdf

20/ https://www.nytimes.com/1988/08/23/science/his-bold-statement-transforms-the-debate-on-greenhouse-effect.html

21/  http://www.columbia.edu/~jeh1/mailings/2018/20180627_BostonGlobeOpinion.pdf

22/ https://www.information.dk/udland/2016/10/klimaerkendelsen-vaeret-150-aar-saette

23/  https://www.iea.org/publications/freepublications/publication/GECO2017.pdf

24/ https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends/gr.html

 

//

Vi takker Jørgen Steen Nielsen og Information for at vi får dele denne artikkelen!