Fotograf Mikkel Tjellesen / Digt oplæst af systemstemme (Sara) *
det sitrer i systemet af afmagt over systemet
en grønglimtende busk
et sølvfarvet tog
som suser forbi
det skælver i systemet af afmagt over systemet
busken svajer i vinden
det sitrer ryster i nervesystemet
virrer med grenene
vindspils-klirrende
fint og skarpt som barberblade
det ryster i nervesystemet
af afmagt over asylsystemet
den samme busk et andet tog
susende forbi den anden vej
det samme tog en anden busk
ubøjeligheden i afslag på anmodning
om udsættelse af udrejsefrist
til trods for at landet
som den afviste skal deporteres til
har lukket sine grænser
på grund af pandemien
etymologi, pandemi
kommer af græsk pan og demos
og betyder ’overalt blandt folk’
og alle bladene dirrer
det ryster i systemet
de mange blade møder vinden
med hver deres bevægelse
det dirrer i systemet
af afmagt af afmagt
bladene møder vinden
med hver deres bevægelse
som til sammen udgør
buskens rytme nu
det ryster i nervesystemet
af afmagt over systemet
som demonstrerer sin magt
over for mennesker
som reduceres til afviste
buskadset glitrer grønt
budskabet er en protest
en digter har levet og skrevet
side om side med andre digtere
her i landet i år efter år
og skal nu deporteres
til et land hvor digteren frygter for sit liv
en frygt som ikke mindst beror på
at digteren har brugt ytringsfriheden
enhver er berettiget til på tryk,
i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker mens digteren var her i landet
side om side med andre digtere
det ryster i nervesystemet
af afmagt over systemet
afslagets almægtighed
buskene svajer i vinden
dirrende kviste og grene
som så mange andre buske
andre digtere som også
brugte ytringsfriheden
tog den for givet måske
som candyfloss og lammeskyer
i samme tidsrum her i landet
så mange andre buskadser
sitrende klirrende i vinden
hvad ytringsfrihed så end er
hvis den kun er for statsborgerdigtere
men ikke for herboende digtere som f.eks.
har arbejdsopholdstilladelse
eller er gift med en dansker
eller søger asyl
eller er afviste asylansøgere
eller har asyl
for asylet kan fratages
den som asylet er tildelt
bladene gnistrer
som barberblade som sollyset spiller i
alt klirrer som vindspil blitzende
små lyn af lys i blades bevægelser
digtere fælles om at skrive poesi
i en fælles samtid samme sted
men uden at have samme vilkår
for at skrive frit uden frygt
for fatale konsekvenser
endnu et tog endnu en busk
grønglimtende sølvfarvet
susende vindpust
de kalder det hjemsendelse
tror de livet er et ludospil
et ludospil som partout skal spilles
selv under en pandemi
det sitrer i nervesystemet
af afmagt over asylsystemet
det sitrer i nervesystemet
af afmagt over asylsystemet
en digter som lever og skriver
her i landet år efter år
og som ikke er statsborger
men for eksempel har en midlertidig
beskyttelsesstatus
eller opholdstilladelse
kan når alt kommer til alt
ikke skrive lige så frit
som en digter som er statsborger
her i landet for så vidt
som digteren som ikke er statsborger
og som udgiver og oplæser
digte her i landet
løber en reel risiko
for at blive straffet for sin skrift
efter deportation enhver er berettiget
til på tryk, i skrift og tale
at offentliggøre sine tanker men hvis man ikke
er statsborgerdigter
kan det koste én dyrt
at skrive kritisk om f.eks.
myndighederne i ens
såkaldte oprindelsesland
hvor der måske ikke er ytringsfrihed
på samme måde som her i landet
af den ene eller anden grund
gid det er et paranoidt spørgsmål
om det påvirker en asylsag negativt
hvis en asylansøger fx ytrer sig kritisk
om asylsystemet
i de offentlige medier
eller hudfletter racismen
her i landet en tvivl en rysten
et raseri camoufleret i blade
en frygt for andres fremtid
alt i mens pandemien
er 2020’s paradigme
alle grenene bladene svajende dirrende
de taler om hjemsendelse
tror de livet er et ludospil
med små plastikbrikker i legofarver
som man kan sende hjem
som var det ingenting
mange bevægelser
vindens bladenes
mange bevægelser
digtere som er statsborgere
her i landet kan jo bare
skrive om ludospil eller liljer
eller det at blive voksen
eller det at få børn eller det ikke at få børn
eller det at gå i overgangsalderen
eller det at ens børn flytter hjemmefra
tom rede syndrom eller musvittens pip pip
eller det at være hvid
hvordan hvidheden klistrer til kroppen
også her i pandemiens tid
som finder sted overalt
uden at ligestille alle
det er også muligt at dvæle
ved alt det som skinner som skærme
pulver perler og piller
ligesom en digter som er statsborger
jo også bare kan skrive politisk
kritisere undertrykkende strukturer
kritisere uretfærdige magtforhold
kritisere asylsystemet
hvilket digteren som ikke
er statsborger her i landet
men måske er fra et land
hvor der ikke er ytringsfrihed
i samme grad som her i landet
selvfølgelig også kan gøre
men i en helt anden grad for egen regning
dvs. digteren som er statsborger her i landet
kan cirka risikofrit skrive kritisk om systemer
mens digteren som ikke er statsborger
løber en potentielt fatal risiko
hvis hun skriver kritisk om systemer
det ryster i nervesystemet
af afmagt over asylsystemet
herunder lejrene luk lejrene
det ryster i nervesystemet
af afmagt over asylsystemet
som er rystende og som ryster
og som selv bør rystes
til uigenkendelighed
dette er en ed
alle de mange blade
som møder vinden
med hver deres bevægelse
og udgør buskens rytme lige nu
hvor mange blade er der
hvor mange blade var der
hvor mange blade om natten
grønglimtende busk
//
Mette Moestrup, f. 1969, har bl.a. udgivet fem digtsamlinger, senest Til den smukkeste. 117 digte (2019), som netop er udkommet i norsk gendigtning ved Eira Søyseth. Moestrups digte er desuden oversat til svensk, tysk og engelsk. Hun har bl.a. modtaget Aarestrup-medaljen, Beatrice-prisen, Montana-prisen og Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.
KLIMAAKSJON / NORWEGIAN WRITERS´ CLIMATE CAMPAIGN // NWCC 