Lars Skinnebach / Bag os den verden

Datid tilhører kroppen, nutid tilhører sindet. Tiden er ikke til at advare længere, det er tid til handling. Vi behøver hvert strå.

Bag os den verden. Verden. Alt tyder på, at det er en religion vi har brug for, at de politiske systemer ikke magter at forhindre katastrofen. Er det bedste vi kan gøre at vente? Lære de gamle håndværk? Meditere? Tænk ikke på, hvem der skal skaffe os maden, ikke tænke på det, eller tænk på det. Bliv selvforsynende i det omfang du kan være det, byg et drivhus eller dyrk grøntsager i din vindueskarm, i huset, i lejligheden, i skuret. For eksperimentets skyld skulle vi se hvor længe vi, du, jeg vil se hvor længe, jeg kan standse olieafhængigheden. Kun benytte mig af allerede erhvervede genstande. Kun købe mad eller spise resten af den mand vi har, notere os hvornår vi begynder at sulte, før vi køber mad igen. Indføre faste i et forsvarligt omfang, sundhedsmæssigt forsvarligt omfang, mener jeg. En fasteperiode om måneden eller længere fasteperioder med længere pauser. Måske kan vi regne ud, hvad der er det bedste at gøre. Før i tiden kunne vi bruge ilden uskyldigt.

Jeg gider ikke

misbruget

længere

heller ikke

det sproglige. Det

jeg skriver er

træfældning

i hænder så svedige at

mennesket

må falde 

sig 

om halsen

Min skygge spadserer

over et stadion af angst

hvor længe

kan vi udholde

månen og bilerne

der sprøjter sølv

i vores øjne

i søster bil

XR

Jeg vil skrive fred, bekæmpe kampen, bo

i dybe, vidunderlige beholdere

men først

efter

oprøret

At vokse ud af sit øje

Vi skal leve et eksemplarisk liv

Du og jeg, vi lever

i det aflange hus

Jeg henter brænde ind

Børnene er sultne, men leger

Sofaen bløder

Digerne er for små

til at modstå vores visioner

De demokratiske systemer er allerede brudt sammen, i det de ikke kunne reagere inden for det nødvendige tidsrum før de katastrofale klimaændringer var irreversible. Vi dyrker grøntsager og bær, men ikke nok. Vores aktiviteter er svagt belyst. Udenfor skriger pattedyrene i askegrå trækroner. Eller det er det efterår. Vi skal udskifte repræsentationerne i det, det kan lade sig gøre at udskifte uhensigtsmæssige repræsentationer med hensigtsmæssige

En gængs mystisk erfaring er, at alt ser mig og jeg ser alt, den pludselige erkendelse af at være en del af en verdensbevidsthed. Det lyder som ekstatiske notater, men de er ulykkelige. Lad os sige, at jeg er et barn, og et endnu yngre barn i et skød i en livmoder i et æg i en voksen kvinde i et hus i et udmærket kvarter og hører din stemme ville jeg blive glad. Vi må opdrage vores børn i en nutid for at give dem et leveværdigt liv. Jeg taler ikke om krig (de er forbigående) eller de masseudryddelser vi hurtigt og efterhånden glemmer, hvis vi overhovedet har interesseret os for dem, jeg taler om den forstyrrede atmosfære. Liv/ ikkeliv

Huset er

det er her

vi skal spise råt

forbytte tøj

Kapitalistens sidste digt

Så jeg er rig

og tilpas

med det hele

udenfor

hopper en hare

i sneen

Kom gerne

kom bar

og stimuler mig

Jeg bliver

eller ankommer

i vild karet

//

Klimaaksjonen takker Lars Skinnebach for teksten og Ole V. Wagner for fotografiet som ble tatt under Extinction Rebellions forfatteraksjon utenfor Danmarks Radio i København 21. september 2020.