Billens lov / Ida Monrad Graunbøl

Over engen sejler frøfnuggene, græsset er højt, insekterne fanger frøene, frøene fanger lyset. Du er blomster, siger manden fra varevognen til servitricen på Cafe Sirius i Nord Vest, hvor jeg plejer at drikke min kaffe, Nord Vest is the best, siger du og smiler et smil fra the Wild West, og servitricen forstår ikke det med blomsterne, det er noget med Skandinavien, der er ingen, der giver ved døren. Eller dørene skulle det være. De står ikke og blafrer i vinden, nej, nej, men en kronevirus finder sin vej.

I Norge kører en Tesla ind på på en parkeringsplads og lader op. I en tomt på en parkeringsplads i Spanien, Zaragoza, samler en mand gammelt jern sammen og læsser det ind i sin lastbil. Han siger, der er en lov, du skal følge. Det er loven, vi skal følge. Det er en lov med en motor. En motor der kører i loven, den kører ud over stepperne, der er en anden lov også, loven om gammelt jern, og manden i tomten følger denne lov, det er en lov, der giver os lov til at se på et frøfnug, at se på insekterne, at se på lyset der spejler sig i engen.

Vi sidder på engen, dig og mig, og os to, vi skal til at lave et bål, vi ser på frøfnuggene, de fanger lyset, vi vokser i lyset, et barn løber rundt om en bygning bare for at løbe, vi løber for blive ved med være børn, der er ingen, der vil være voksne inderst inde, og så bliver det børnene, der vokser sig voksne, og loven vokser og breder sig inversivt over sine bredder, engang bliver vi Cro- Magnonmenmennesker igen, det er dit håb, mit håb er et andet, mit håb er hjertets renhed, et håb om, at engen fanger lyset, som insekterne fanger frøfnuggene, som fuglene fanger insekterne, før de sætter sig på os og bliver til elefanter, mætte og døsige af vores søde blod. En elefant kom marcherende og husker mere end hundrede år, al den tid der går og lovens motor vokser, vokser, vokser, vokser, vokser vækst.

Men der findes en anden lov, en lov om gammel jern, en lov der vokser på gamle og nye skridt, en lov uden om Cro-Magnon, en lov med voksne skridt, udenom børnenes nye ben, alle skridtene er varsomme, langsomme, det er den, der gør, at du samler billen op fra vores brænde, bålet sender røgsignaler ud i lyset, loven giver billen lov til at leve og kravle videre med solen i sit skjold.

//