Ud for bygdens mole ligger en foderstation og
pumper mel ud i opdrætsringe. Om natten anes
ringenes dybde; lysstofrør lyser op ulmende grønt
og blåt, aftagende nedad mod fjordens bund.
Og laksene ses som sammenvævende skygger.
Ringene er nedsænkede, flydende brønde. Melet
som pumpes ud uafbrudt, og som samler sig på
fjordens bund, en dyne.
Et stort skib ligger og summer. Det er en afluser,
den spuler laksene fri for lus. Når ferskvandstan-
kene ombord tømmes, skubbes skibet op, og det
stikker lavere, har lyst til at tilte.
To foderbåde er på vej dertil. Styrehusene på
dem står placeret langt fremme på skroget, så
ivrigt forrest. De ligner ænder.
*
Strandskader starter en stafet og strækker advars-
ler ind i fjorden.
En gravemaskine står over vejen med næbbet
nede i en nygravet grøft.
*
Broen trækker vejen i et s hen over kløften. Auto-
værnet smyger sig med. I bunden ligger resterne
af en rød dør, trukket derned af vinterens storme.
*
En deform opdrætsring ligger delvist på land.
Den indrammer en del af kysten i strøg; i vand
og land, i sandkorn, småsten og skaller. Det er
ikke et diagram. Vandkanten lægger sig omkring
stenene i rundinger. Uden for ringen løber strøg-
ene sammen.
*
I ly af næsset ligger otte brønde i to rækker af
fire. Hvide ledninger snor sig ud fra en rund fo-
derstation og ind i hver brønd. Hegn står rundt
om brøndenes kant, over dem er grønne net
udspændt mod fugle. Brøndenes nedsænkede
vægge er af en usynlig nylon. Strømmen driver
igennem, og væggene trækkes en smule med.
Laksene, som svømmer yderst, skærer sig; små
munde snittes ind i kødet.
*
Mellem to klippesten hænger en rusten kæde ud-
spændt og forhindrer uvedkommende i at køre
ind i stenbruddet. En bleg trafikkegle hænger på
kædens midte som et halssmykke.
*
Et stenbrud vokser. En masse sker. Det er en
lysning.
//
Rúni Weihe (f. 1985) er forfatter fra Færøerne. Han gik på Forfatterskolen i 2016-2018. Og i 2020 udkom hans seneste bog, prosabogen Bølger over det høje græs, hvorfra ovenstående uddrag også stammer.