Det handler om å reise seg; på med sko og ut døra, før presserende oppgaver har rukket å holde deg igjen, eller de utallige kranglevorne stemmene i hodet: før man blir demotivert av det moderne livet. Løpe uten å vente, fortsette rett inn i Østmarka, i samspill med terrenget. Vende blikket opp mot trærne og ned mot den ujevne stien. Skanne kroppsholdningen: hodet opp, skuldrene ned, ryggen rett, armbevegelsene jevne og rytmiske, knærne i lett bøy, fotlandinger i jevn avstand. Puste sakte inn med nesen, helt ned i magen, sakte ut fra munnen.

Putin-regimets terrorkrig i Ukraina har skapt en humanitær katastrofe. De menneskelige lidelsene er enorme: Minst åtte millioner ukrainere er drevet på flukt ut av landet og seks millioner ukrainere er internt fordrevne.[1] Regimets forakt for menneskeliv er uforbeholden og grotesk. Listen over brudd på menneskerettighetene forlenges daglig. Regimets råskap mot sivile ukrainere er barbarisk.

Ringvirkningene i resten av Europa, som økte priser på mat og energi, har i sin tur utløst en politisk vilje til å gjøre seg uavhengig av russisk gass. EU har gitt marsjordre til at det utvikles mer fornybar energi, gradvis, men i et forrykende tempo – og mye raskere enn noen så for seg før krigen.

Lige fra begyndelsen af arbejdet på et oprør, hvor der typisk kun er ret få aktivister, kan man med fordel lave aktioner og udøve civil ulydighed. Selv om aktionerne her kun kan være små og symbolske, kan de alligevel tjene et formål. De kan skabe og skærpe opmærksomhed om sagen, hvilket forhåbentlig kan trække flere aktivister og tilhængere til, der kan danne grundlag for større aktioner og mere opmærksomhed. Det kan især gøre sig gældende, hvis kendte og anerkendte personer – f.eks. forfattere, skuespillere, sangere og forskere – deltager, lader sig arrestere m.m. Desuden kan aktionerne give aktivister træning, erfaring og mod, som kan spille en væsentlig rolle i det videre oprørsarbejde, f.eks. i uddannelsen af nye aktivister og planlægningen af nye aktioner.