Av Marit Ruge Bjærke / Foto: Erling Espolin Johnson

Kan forestillingen om chthulucen, en verden der ulike arter og individer griper inn i hverandres historier, være kilden til en annen etikk?

Kråkebollen ligger i en firkantet skål, i det som i laboratoriet kalles en bakke. Toppen av skallet er skåret av. Men føttene fins fortsatt. Føttene er fortsatt i bevegelse og kråkebollen forflytter seg, inn i et hjørne av bakken. Lengst mulig vekk fra mennesket med skalpellen og pirkenålene.
– Se! Den lider! Den er redd!
– Ikke vær dum! Kråkebollen kan ikke lide. Den har jo ikke sentralnervesystem.
Likevel blir dette et møte. Likevel gjør møtet noe med dem som deltar.

Les mer «Å sette (antropo)scenen selv: Klimakrise, teknologi og møter med naturen» →

Fotograf: Uffe Bryld

/

Av Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig 

I takt med den økende økonomiseringen av tilværelsen oppstår det entreprenante selvet. Det er et selv som kontinuerlig skal finne opp og optimere seg selv.

Men bak den selvstendige og innovative identiteten lurer faren. Faren består i en nesten ukuelig tro på at verdens problemer kan løses ved hjelp av teknologiske nyvinninger. Mens vi venter på et brennstoff som ikke forurenser, forverres vår verden, og vi fortsetter ufortrødent med vårt enorme overforbruk. Vi er så langt inne i teknologirusen at det kan virke umulig å finne en vei ut.

Les mer «DET ENTREPRENANTE SELVET /» →

Eg sit og skriv på ein kafé. Rundt meg sit alle og ser på mobilen sin. Utanom to unge damer, som snakkar om kjærleikssorga til ho eine.

Fekk han til å sjå deg i augene?

Ein kunde kommenterer dei mørke områda i ansiktet til ho som lagar kaffien.

Ingen ser opp.

Det er pigmentflekkar, av og til ser dei ut som sommarfuglar.

Eg tenker på eit maleri av Munan Øvrelid som får meg til å vekselvis sjå sommarfugl og ansikt. Det er som om noko ser tilbake på oss frå ein annan stad.

Øye, hånd, sommerfugl. Munan Øvrelid 2015, olje på lerret, 40*30cm.

Les mer «Ansikt til ansikt / Randi Nygård» →

Når den dag kommer, advarer eksperter, vil Cambodia miste sit ernæringsmæssige grundlag. Eller rettere, landbefolkningen vil miste det. Hvis man har penge nok, kan man stadig indtage overdådige middage i Phnom Penh, ved Angkor Wat og i de dyre kyst-ressorter.

                                   Af Casper Bruun Jensen

Over en strækning på 600 kilometer udgør Mekongfloden grænsen mellem Laos og Thailand. Den drejer dernæst mod syd og spredes ud i landskabet omkring Si Phan Don (de fire tusind øer), nær grænsen til Cambodia og hjemsted for Khone vandfaldene – et af de mange steder hvor den Franske Mekong ekspedition sad fast mellem 1866-1868. På den anden side af den Cambodianske grænse fortsætter floden mod syd. Den passerer den søvnige provinsby Kratie, hvor nogle af de få resterende Irrawaddy delfiner stadig formår at overleve, og bevæger sig videre mod Phnom Penh, Penhs bakke, landets hovedstad. Her støder Mekong sammen med Tonle Sap floden, der udspringer i nordvest i den enorme sø af samme navn. Længere sydpå udmunder Mekong og Bassac-floderne i det Vietnamesiske Mekong delta, berømt for sit smukke landskab, og for sit komplicerede system af rismarker, kanaler, dæmninger og sluser.

Les mer «Verdener spændt til bristepunktet—klimafiktion og klimaforandring» →

Foto: Thomas Sirdal

«Jeg tror vi trenger noe modigere og mer slagkraftig. Noe som setter grenser for de som har uendelige ambisjoner, og snakker om gleden ved å ta ansvar for verden vi lever i.»

Hvorfor trenger vi et grønt tidsskrift? Fordi vi har et usunt forhold til omgivelsene vi er avhengig av, og ikke vet hvordan vi skal reparere det.

Nylig ble vi minnet om dette da bøndene begynte å gå tomme for fôr, etter en historisk tørr vår og sommer. Vi er avhengig av bøndene og jorda de dyrker. Samtidig har vi bygget et samfunn som sørger for at det vil bli flere hetebølger og andre ekstreme værhendelser i generasjonene som kommer. Og vi aner ikke hva vi skal gjøre med det.

Les mer «Hvorfor Pan? / Bjørn Stærk» →

This Sunday, the entire New York Times Magazine will be composed of just one article on a single subject: the failure to confront the global climate crisis in the 1980s, a time when the science was settled and the politics seemed to align. Written by Nathaniel Rich, this work of history is filled with insider revelations about roads not taken that, on several occasions, made me swear out loud.

And lest there be any doubt that the implications of these decisions will be etched in geologic time, Rich’s words are punctuated with full-page aerial photographs by George Steinmetz that wrenchingly document the rapid unraveling of planetary systems, from the rushing water where Greenland ice used to be to massive algae blooms in China’s third largest lake.

Les mer «Naomi Klein: Capitalism Killed Our Climate Momentum, Not “Human Nature” / The Intercept» →

Hvor længe og hvor tydeligt skal klimaændringernes realitet beskrives, før vi rigtig forstår, hvor fundamentale forandringer det kræver at bremse dem?

Af Jørgen Steen Nielsen

Det bliver tørt. Nu er I advaret. De, der foretrækker at plaske sorgløst rundt i overfladen, gør klogt i at bevæge sig et andet sted hen i mediehavet. Dette opslag kommer til at handle om det ekstreme sommervejr, om sammenhængen med klimaændringer og om det tankevækkende forhold, at det i disse dage er 30 år siden, klimaforskeren James Hansen advarede den amerikanske kongres om et klima under menneskeskabt forandring. Og mere end 150 år siden, andre videnskabsfolk forsøgte at gøre verden opmærksom på koblingen mellem CO2 og global opvarmning.

Les mer «Med sommerens nyhedstørke er det blevet på sin plads at reflektere nyhederne om tørke» →

/ Foto: Håkon Borg

Det var den våren jeg tørstet så voldsomt og overbeviste meg selv om at det skyldtes en sykdom.

            Dessuten er jeg svimmel hele tiden, sa jeg til legen mens han målte blodtrykket mitt.

På laboratoriet kunne de ikke finne annet enn lett anemi, det var jo ingen nyhet, den grove mannsstemmen i telefonen ba meg spise rikelig med rødt kjøtt, spinat og asparges, bær og nøtter. Jeg takket, la på og forsatte å tørste. Jeg holdt et fast grep om servanten mens jeg drakk det ene glasset etter det andre. Om nettene drømte jeg om bøker, om bilder, om bygninger.  

Les mer »     Roskva Koritzinsky: (uten tittel)» →